Torsdag i sidste uge var jeg til Bloggerevent hos Beauty PR i København. Beauty PR repræsenterer Nupo og havde denne aften, fyldt deres showroom med Nupo’s produkter. Der var bogstavligtalt Nupo fra gulv til loft!

Jeg tror vi var 10-12 bloggere i alt til eventet. Herudover var der Stine som ejer Beauty PR og hendes to søde praktikpiger, som tog billeder og filmede aftenen igennem. Nupo var selvfølgelig også repræsenteret, med fire personer i alt, heraf Rikke Sloth som er sundhedsekspert for Nupo.

Alle Nupo’s produkter var opstillet hos Beauty PR og Rikke fortalte om alle deres produkter og hvordan man kunne bruge de forskellige. Vi var selvfølgelig velkomne til at stille spørgsmål undervejs. Det var et utrolig lærerigt event. Jeg talte lidt med Rikke om briksystemet fra Nupo, som er det jeg benytter mig af. Hun fortalte, at man fx. kan tage til børnefødselsdag og spise ½ hvid bolle med smør, et lille stykke lagkage og en kop varm kakao og så have brugt de 10 brikker man må få den dag. Det er faktisk meget! Jeg troede som udgangspunkt, at man skulle holde sig fra alt der havde med søde sager at gøre, men det er da glædeligt at høre, at det ikke er sådan!

Til eventet var der smagsprøver på samtlige Nupo produkter.

Der findes:

  • Supper (Pulver)
  • Shakes (Pulver)
  • Meal replacement shakes (færdigblandede shakes)
  • Meal replacement barer
  • Snackbarer

Der findes mange forskellige smagvarianter af alle deres produkter, så der er noget til enhver smag.

Efter Rikke Sloth havde fortalt lidt og vi havde fået lov til at spørge, så gik vi lidt rundt og fik smagt på de forskellige produkter. Jeg er især fan af spicy thai chicken og curry cocconut supperne og så synes jeg, at de færdige meal replacement shakes med granatæble/blåbær og den med banan/vanilla er vildt gode! De to omtalte meal shakes har konsistens og smag som drikkeyoughurt og de er SÅ gode om morgenen!

Desuden er Nupo ikke usundt at spise. Du kan selvfølgelig ikke spise Nupo i uanede mængder og lige så længe du har lyst til – men så længe du får de seks breve Nupo dagligt og 2-3 liter vand, så får du alle de vitaminer og mineraler som din krop har brug for!

Nupo collageDet var en rigtig god og rigtig lærerig aften i selskab med de andre (og noget mere erfarne!) bloggere!