Noget om mig!

Så er det blevet tid til at afsløre noget om mig selv her på bloggen. Noget der indimellem har gjort det svært for mig at spise helt sundt og træne.

Jeg er nemlig diabetiker og har været det siden Januar 2002, altså i mere end 12 år. Jeg kan ikke huske at jeg nogensinde har været ‘rask’ eller ‘normal’, eller hvordan man nu skal sige det. Men nu er det engang sådan, at det er det jeg fejler og det må jeg jo bare leve med det. Jeg måler blodsukker og tager insulin mindst 4 gange HVER dag! Men men men.. i går var jeg så heldig, at min diabetes sygeplejerske sendte mig en mail om, at jeg er én af de heldige der er blevet tildelt en insulinpumpe. Og jeg får den allerede i uge 13! Jeg har aldrig nogensinde glædet mig så meget, til noget der har med min diabetes at gøre – Aldrig nogensinde! Livet bliver så meget nemmere for mig med pumpen 🙂

I forhold til kost og træning, så giver min diabetes indimellem nogle udfordringer. Hvis jeg får lavt blodsukker er jeg nødt til at indtage noget ‘forbudt’ for at få det op igen. Jeg bruger for det meste juice, men indimellem må jeg ty til stærkere midler, som fx sodavand. Før i tiden har jeg brugt det at have lavt blodsukker til at få noget jeg ikke må normalt. Fx en speciel sodavand jeg aldrig har smagt, eller noget slik og kage. Derfor kan det nogen gange være svært for mig helt at overholde en kur – Selvom det ikke er særlig ofte!

I forhold til træning, så er jeg nødt til at stoppe hvis jeg får lavt blodsukker. Jeg tror de fleste har prøvet at få lavt blodsukker, men det er nok ikke alle der har været klar over at de havde det. Det er rigtig ubehageligt. Jeg sveder og fryser på samme tid, ryster, er svimmel og kan få flimmer for øjnene. Får jeg lavt blodsukker når jeg træner, så stopper jeg med det samme! Der kan også være andre forhindringer. I går fx var jeg oppe og træne. Jeg startede på løbebåndet som jeg plejer, men da jeg havde ligget med lavt blodsukker hele natten, havde jeg en dundrende hovedpine der gjorde det nærmest umuligt for mig at løbe. Det kender alle sikkert. Det er ikke altid lige det fedeste at løbe med hovedpine, vel?

Jeg har også tidligere fået at vide, at det er sværere at gå ned i vægt som diabetiker, men faktisk aner jeg ikke hvorfor!

Jeg skriver ikke dette indlæg for at få medlidenhed eller noget som helst i den dur – Jeg skriver det for, at fortælle at vi allesammen har vores problemer der kan gå ud over både kost og træning. Nogle har skader der gør at de ikke kan løbe eller løfte tunge vægte, andre har sygdomme der gør at de ikke kan det samme alle dage. Lige meget hvad, så gælder det om at hænge i og fortsætte på trods af forhindringer i hverdagene. Nogen gange kan man være nødt til at indse undervejs i et vægttabs forløb, at det man havde regnet med skulle tage 3 måneder, måske tager 6 måneder, men fordi det tager længere tid, betyder det ikke at man ikke kan nå sit mål. For det kan man – Hvis man er villig til at kæmpe for det! 🙂