Den dag alting ændrede sig [Del 5]

Efter en lang periode med natarbejde i weekenderne, skole i hverdagene og et svingende blodsukker, måtte jeg tage ansvar og kontrol over mig selv og min sygdom. Jeg fik sat en lille måler i mit maveskind, der kunne måle mit blodsukker hele døgnet og se hvor slemt det stod til. Måleren gjorde så ondt at have på, at jeg måtte have den af efter kun 1-2 dage. Jeg gik til kontrol på Herning sygehus hver 2-3 måned og fik taget blodprøver indimellem.

Jeg kan virkelig huske hvor svært jeg synes det hele var. Jeg ville gerne have styr på alt! Hjemmet, skolen, arbejde, vennerne og min sygdom, men det var ligesom at sygdommen desværre ofte kom i sidste række. Nu hvor jeg ser tilbage kan jeg selvfølgelig godt se at det både var dumt og forkert, men det kan jeg jo ikke lave om på nu!

Efter jeg blev færdig med min uddannelse, som blev forlænget ½ år, fik jeg mit første job, som hjemmesygeplejerske i Herning. Det var medvirkende til, at jeg fik mere styr på det hele. Jeg blev ansat i en fast aftenvagt, hvilket gav mange fridage og mere tid til at få styr på alt det jeg gerne ville. Jeg fik bedre styr på mit blodsukker, men det var stadig ikke helt godt!

Efter 8 måneder med fast job i Herning, flyttede jeg. Jeg fik et helt andet liv, hvor jeg fik mere styr på alt i mit liv – især min sygdom! Jeg har det sidste år, taget ansvar for min sygdom som aldrig før! Jeg er blevet bedre til at måle mit blodsukker oftere, blevet bedre til at tage insulin og jeg har lært nye teknikker og regnemåder, der gør det meget nemmere for mig at regne mig frem til en dosis. Jeg er begyndt at benytte mig af kulhydrattælling og det gør det hele meget nemmere for mig! Kulhydrater er dét der får blodsukkeret til at stige, derfor tæller man mængden af kulhydrat i det måltid man skal til at indtage. Det taster jeg så ind i min blodsukkermåler, som ved hvor mange enheder insulin jeg skal have per 10 gram kulhydrat. Herefter fortæller den hvor mange enheder jeg skal have, til det pågældende måltid. Udover dette har jeg sagt ja til en få en insulin pumpe (mere om den senere!) og jeg får den allerede i uge 13, her sidst i marts. Jeg glæder mig SÅ meget! Jeg tror, at det er det sidste skridt til, at få fuldstændig styr på min diabetes éngang for alle!

Tak fordi I har gidet at læse med og få et lille indblik i, hvordan det er at leve med en kronisk sygdom!

God weekend! 🙂