Berlin Guide

Før påske var jeg i Berlin. Én hel uge. Det var virkelig lækkert. Omend lidt koldt!
Anywho, Vi kørte derned og havde lejet os ind i en dejlig lejlighed. Det var vidst 3-4 gang mine forældre var i netop den lejlighed og det var anden gang jeg var der. Den er altså rigtig fin!

Altså hovedsageligt, så rejser jeg for at spise god mad – Også for at se landet/byen/naturen, men mad er jo bare for vildt godt! Vi vidste allerede hjemmefra, at (især jeg!) skulle have currywurst! Jeg ELSKER currywurst! Efter de første to skulle de andre ligesom ikke rigtig have flere, men jeg nappede altså vier mal currywurst, på én uge – og ja, Jeg kunne sagtens have klemt én mere ned! Gotta love it!

Et andet sted vi også skulle hen, var Brauhaus. Der er både Brauhaus Mitte og Brauhaus Lemke. Vi valgte sidstnævnte. Det er en rigtig hyggelig restaurant. Den er meget mørk og lidt gammeldags indrettet. Som navnet antyder, så brygger de deres egne øl! Jeg skulle have haxe mit kartoffeln und sauerkraut – Fordi jeg fik det på samme restaurant sidst jeg var i Berlin i 2009 og det var AWESOME! Jeg havde måske nævnt det én gang eller to for min kæreste inden vi tog afsted – Så det blev til zwei mal Haxe og det var SÅ godt! Som I kan se på billedet, så er haxe egentlig bare en stor knogle med en masse kød om. Det smager virkelig lækkert!
Brauhaus Mitte ligger tæt på Alexanderplatz og Brauhaus Lemke (Som vi var på) ligger lige ved Hackesher Markt. Virkelig gode øl og autentisk tysk mad!
Berlin 1

Jeg havde researchet lidt hjemmefra og ja, mest på mad – og fundet frem til nogle forskellige restauranter og caféer som jeg gerne ville prøve.
Én af dem var Shiso burger, som virkelig lød lækker og helt vildt billig! Vi brugte lidt tid på at finde den, men da vi først fandt den var det det hele værd! Vi fik begge en burger og så bestilte vi to slags pomfritter – Two twisted fries og husets hjemmelavede pomfritter. Det var virkelig godt! To burgere, én øl, én sodavand og to slags kartofler – 16 €! HVABEHAR!
Det var en rigtig hyggelig lille fortovscafé’s agtig, restaurant. Vi sad i to lædersofaer ved det fineste træbord og kunne kigge ud på gaden. Det var rigtig hyggeligt! Selskabet gjorde jo nok også lidt..
Men toilettet – WOW! Det var SÅ mærkeligt! (Det var lykken at finde et sted hvor man ikke skulle betale for at komme på toilet, så nogengange kunne man godt holde sig lidt ekstra, hvis man fx skulle på restaurant hvor det ikke kostede 50 cent at få lov til at tisse i 5 sekunder!) Min kæreste kom ud fra toilettet og sagde, at han ikke helt var klar over, om det var et toilet, en udstilling, opmagasineringsrum, eller et akvarie han lige var kommet ud fra. Det var virkelig underligt! For det første var rummet helt sort og der var ikke særlig meget belysning derinde. På endevæggen stod en masse billeder og i hjørnet var et lidt små klamt akvarie. Desuden opbevarede de alle deres ekstra stole derinde – Meget mærkeligt!
Anyways, Det var jo maden vi kom efter! Det var virkelig lækkert og jeg kan virkelig anbefale den! Shiso Burger ligger på Auguststrasse 29. Vi tog sporvognen til Hackesher Markt og gik så lidt derfra for at finde caféen.
Berlin 2
Se lige hvor glad jeg ser ud da jeg sidder med maven – Ægte madkærlighed!
De to billeder var vi helt vilde med, Det var nogen der var lavet specielt til restauranten. Hvis du kender nogen der kan lave noget lignende, så skriv gerne en mail eller en kommentar!

Der kommer også en del 2 af min Berlin guide – Oh yes!

(Ingen billeder fra min blog, må gengives uden tilladelse!)

Mig og min gadget

foto 1 (1) foto 2

(Det øverste billeder er fjernbetjeningen/blodsukkermåleren og min insulinpumpe. Pumpen er den, hvor der står 315 på skærmen)

I uge 13 var jeg så heldig, at få en insulin pumpe! Jeg har overvejet at få en pumpe 2 gange tidligere, men har sagt nej til det begge gange, fordi jeg simpelthen ikke var klar til det! Nu er jeg kommet til et punkt i mit liv, hvor jeg VIL have styr på min diabetes. Jeg begynder virkelig at indse, at det kan have nogle konsekvenser, hvis jeg ikke passer på mig selv! Jeg har haft pumpen i en måneds tid nu nu og vi er allerede blevet ret gode venner!

Det var en ret hård uge, uge 13, hvor jeg fik min pumpe. Jeg havde arbejdet i weekenden og mandag morgen klokken 9 skulle jeg møde på Horsens sygehus, til undervisning i hvordan jeg skulle bruge pumpen. Pumpen i sig selv er ret indviklet, men når først man har prøvet de forskellige ting nogle gange, så er jeg sikker på at jeg nok skal få godt styr på det hele. Pumpen kan mange forskellige ting, som gør at diabeten bliver nemmere at have med at gøre.

Vi var fire piger/kvinder på dette pumpekursus i alderen 19-59 år. Allerede den første dag på kurset synes jeg at vi lærte rigtig meget og fik virkelig mange informationer! Jeg var SÅ træt efter den dag, at jeg gik i seng klokken halv ti om aftenen – Og jeg går normalt ret sent i seng! Dagen inkluderede så også en cykeltur frem og tilbage på i alt 18 km, så jeg var virkelig træt med træt på mandag aften! Tirsdag fik vi sat pumpen på med saltvand i og så skulle vi have den på hjem og helst sove med den om natten. Det var virkelig underligt at skulle sove med den på, men alligevel også en lettelse. Det var meget lettere end jeg troede! Jeg vender mig, for det meste, ret mange gange om natten, men på en eller anden besynderlig måde, så tog jeg den med mig rundt hver gang jeg vendte mig. Great succes!

En insulin pumpe fungerer ved, at der sidder et lille plastikrør på et plaster. Plastikrøret bliver, ved hjælp af en nål, skudt ind i maven og udenpå røret sidder et plaster, som holder røret på plads i maveskindet. På plasteret sidder en indgangsport, hvorpå slangesættet kobles til. Slangesættet går fra plastikrøret og hen til pumpen. Lige nu har jeg en slange på 60 cm. koblet til. Pumpen giver lidt insulin hele tiden, hvilket gør, at blodsukkeret ikke stiger fuldstændig vandvittigt. Ikke for mig i hvert fald. Min diabetes har aldrig været så velreguleret i de 12 år jeg har haft den, som den har været den sidste uge. Jeg synes virkelig det er vildt! Det apparat der måler mit blodsukker, er også fjernbetjening til pumpen. Når man er pumpebruger er det vigtigt at man kan tælle kulhydrater. Det er nemlig disse der får blodsukkeret til at stige! Når jeg har målt mit blodsukker inden et måltid, så taster jeg ind hvor mange gram kulhydrat jeg skal indtage og på baggrund af de informationer jeg har tastet ind i pumpen, så kommer den med et forslag til, hvor mange units insulin jeg skal have. Hvis jeg er enig i dette, så trykker jeg tilfør og så får jeg insulinen sendt fra pumpen, gennem slangesættet og ind igennem det lille plastikrør jeg har til at sidde i mit maveskind. Jeg er SÅ glad for pumpen og jeg håber aldrig nogensinde at jeg skal af med den igen!

I den sidste uge, har jeg været syg med forkølelse og ondt i halsen og der har det været ret svært at styre mit blodsukker. Det smarte ved pumpen er så, at jeg kan sætte mit ‘behov’ for insulin op. Lige nu har jeg sat mit behov op til 160 % i timen. Jeg får x antal enheder hver time, som pumpen afgiver fast – Dette kan man sætte både op og ned, alt efter behov. Hvis mit blodsukker er lavt, kan jeg for eksempel sætte behovet ned på 30 % og er det højt kan jeg tilsvarende sætte den op. Det er altså bare s**** smart!

Jeg håber det hele gav mening!