Morgenmads ispinde

Sechzehn Early Bird

Sechzehn

 

Der er kommet et nyt koncept i Aarhus. Konceptet hedder Early Bird og går omhandler en lille håndfuld restauranter, der har sat x antal borde til salg, til 1/3 af originalprisen! Det er virkelig lækre restauranter og de fleste af dem tilbyder imellem 2-5 retter, til en rigtig fin pris! Lige over midnat fredag, kiggede vi ind for at se hvad de havde at tilbyde. Vi havde øjne på to forskellige restauranter. Den ene med 4 retter og den anden med 4 retter og fri vin – Behøver jeg sige hvad vi valgte?! Vi tog selvfølgelig den med fri vin!
EarlyBird vælger man først den restaurant man ønsker at spise på, Derefter hvor mange personer man er og så det ønskede tidspunkt man vil ankomme. På restaurant Sechzehn som vi valgt var der kun ét tidspunkt – Klokken 18:30. Man betaler online og skal så bare møde op på resturanten, spise og gå sin vej. Det føltes altså lidt forkert da vi sad dér og bare kunne rejse os uden at betale!

Restaurant Sechzehn kører et koncept hvor de åbner kl. 18:30 og lukker kl. 22:30. Der køres én servering pr. aften og alle får de samme retter. Det er virkelig smart! Man sidder tæt derinde, men slet ikke så tæt, at man føler man er ude at spise sammen med bordet ved siden af!
Du må selv vælge hvilket bord du vil sidde ved. På bordet står et glas mousserende vin som velkomst og de søde tjenere er hurtige til, at komme ned og fortælle om konceptet og hvordan man skal bære sig ad!
Vi fik først en lille appetizer, som bestod af saltede og hvidløgsmarinerede agurker, røgede rejer, skyr og en tallerkensmækker – Jeg nåede desværre ikke at tage et billede af retten – Den var ret hurtigt væk!
Til appetizeren (og resten af aftenen) var en stor brød buffet sat op i nærheden af indgangen. Der var 3-4 forskellige slags brød, grissini og mange forskellige slags dyppelse. Virkelig lækkert! Jeg er en sucker for brød og fik vidst spist lige til den gode side af rigeligt!
Vinen var også tag selv. Der var 3-4 forskellige slags hvidvine og ditto rødvine. Vin-buffeten foregik ved, at du tog dit vinglas med op til tag-selv baren og så fyldte du den vin du gerne ville have i glasset. Det var ikke tilladt at tage hele flasker med ned på bordet og lade dem stå – Hvilket jeg rigtig godt kan forstå!
Tjenerne, to piger, var rigtig søde og kom hver gang de serverede en ret, og fortalte hvad vi skulle have.

Forretten kom på bordet og var overraskende stor! Allerede efter den var jeg halvt mæt! Den bestod af syltede gulerødder, lakserilette, radiser, revet hasselnød (Så vidt jeg husker!) og skovsyre på toppen og den var helt ekstremt lækker – Både i smag og udseende!
image (12)

Herefter kom en mellemret. Den var anrettet rigtig fint i en lille dyb tallerken. Mellemretten var en italiensk brødsalat og bestod af brødcroutoner, artiskok, smørvendte asparges, cherrytomater og spækskinke. Det var virkelig lækkert og perfekt som mellemret.
image (13)
Efter mellemretten kom hovedretten. Tallerkenen var kæmpe og var fyldt godt op. Den bestod af kalvekød, smørstegte kartofter, dampet broccoli, syltede rødlæg, guerod, blomkålspuré, svampe, kål på toppen og en sauce. Det var SÅ lækkert! Desværre var jeg så mæt, at jeg havde svært ved at spise særlig meget af retten, men det var virkelig godt og lækkert!
image (10)
Næstsidst kom desserten og må jeg tillade mig at sige – WAUW!
Desserten bestod af hasselnødekage, lakridsis, jordbær-rabarber coulis og et stykke karamel. MUMS! Det var SÅ lækkert! Jeg var ekstremt mæt før desserten kom, men alligevel var min tallerken fuldstændig støvsuget efter desserten. Lakridsisen var lavet til perfektion!
Sideløbende med desserten var der sat dessertvin, portvin, cognac, whisky og kaffe/the på buffetten som man kunne tage af. Det var virkelig lækkert. Der var også forskelligt hjemmelavet konfekt som virkelig var lækkert. Der var blandt andet noget mørk chokolade med frysetørret hindbær og pop sukker – Kan I huske det fra man var lille? Det der nærmest eksploderede inde i munden. Det var lidt underligt, men det smagte egentlig ret godt!
Dessert image (11)

Det var en rigtig god og lækker oplevelse og vi kom af med lige knap 750,- for mad og fri vin – Hvilket jeg synes er virkelig billigt! Jeg vil til enhver tid anbefale restaurant Sechzehn på Europaplads i Aarhus!
Temaet i går var italiensk, hvilket især viste sig i deres udvalg af vine.
Det var utrolig lækkert, skønt personale, god service og helt igennem lækker mad – Og når man så er i det bedste selskab ovenikøbet, Kan man så ønske sig mere? Jeg kunne i hvert fald ikke!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Morgenmads ispinde