Den dag alting ændrede sig [Del 1]

Den 23. Januar 2002 klokken cirka 16, ændrede mig liv sig 180 grader. Noget jeg aldrig i hele mit liv, havde overvejet kunne ske, skete for mig netop den dag. Jeg var 13 år gammel og gik i 7. klasse. Jeg havde længe haft det underligt. Jeg vågnede om natten fordi jeg var ved at tisse i bukserne. Så drak jeg en masse vand, gik på toilettet igen og sådan kunne det fortsætte mange gange på én nat. I skolen var jeg rigtig træt. Jeg fik flere gange at vide, at jeg direkte lugtede ud i munden! Det er ikke lige det man har lyst til at høre når man er teenager! Jeg gik ofte ud i timerne for at gå på toilettet. På samme tid tog jeg min vandflaske med ud og fyldte den op. Hver gang jeg satte munden til flasken, drak jeg ½ liter – HVER gang!

Jeg husker tydeligt den dag, den 23. januar 2002. Vi havde idræt i skolen og vi spillede volleyball. Vi havde en turnering hvert år, hvor hele skolen deltog. Jeg var så absurd træt og min lærer skældte mig halvt ud, fordi jeg ikke rigtig lavede noget og jeg virkede så doven og ugidelig. Jeg sagde flere gange, “Jeg kan bare ikke!” og det kunne jeg virkelig ikke! Efter skole skulle jeg til guitar undervisning. Jeg fortalte min guitar lærer, at jeg skulle til lægen bagefter og at min mor mente jeg havde sukkersyge, men det havde jeg jo selvfølgelig ikke! Det havde jeg i hvert fald overbevist mig selv om! Dengang blev der skrevet en masse i bladene om unge der fik diabetes og det havde min mor opsnappet – Hvilket jo viste sig at være ret heldigt for mig!

Jeg havde været ved lægen flere gange inden denne dag, men min læge havde hver gang sagt, at jeg var teenagere og “Teenagere har jo nogle mærkelige idéer indimellem”. Ikke én eneste gang tjekkede han mig for diabetes, selvom jeg havde samtlige symptomer på det! Behøver jeg sige, at jeg skiftede læge derefter?!

Klokken cirka 16 den onsdag, sad min mor og mig ved lægen og ventede. Jeg havde lavet en urinprøve hjemmefra, på min mors foranledning og den havde vi selvfølgelig med. Mutti sagde, at han skulle teste mig for sukkersyge og det gjorde han så – Fordi han fik besked på det! Der var sukker i mit urin (sjovt nok!) og mit blodsukker var, og hold nu fast, 26,3! Jeg kan tydeligt huske, at det var tallet, fordi det var så ekstremt højt! Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg begyndte at græde, fordi det kom så meget bag på mig. Jeg troede jo slet ikke jeg var syg – Jeg troede bare jeg var teenager, det var jo lægen havde sagt! Min mor var også noget chokket, men hvem ville ikke være det, når de lige har fået at vide at deres barn har en kronisk sygdom! Jeg tror på en måde også lidt hun følte at hun havde lidt skyld i at jeg var syg – Selvom hun jo på ingen måder havde noget som helst med det at gøre! Ingen kan gøre for at jeg er syg i dag…

Min læge sagde, efter konstateringen, at vi skulle tage hjem og så skulle jeg indlægges på Skejby sygehus næste morgen klokken 10. Vi var kun lige nået ind ad døren derhjemme, da de ringede fra Skejby, at vi skulle pakke og komme med det samme!!

[Del 2 følger…]